Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Specialgruppen Solsikkerne

Solsikkernes pædagogik

Gruppen er et dagtilbud for børn i kommunen med behov for særlig støtte. Fælles for disse børn er, at de ofte har udviklingsmæssige, følelsesmæssige og sociale udfordringer, og ikke trives i en almindelig børnehave. Visitationen til gruppen foregår gennem Kommunens visitationsudvalg, efter indstilling fra PPR- kontorets psykolog og talepædagog. Børnene kommer fra Kommunens dagpleje og daginstitutioner.

Vi arbejder ud fra et positivt menneskesyn, i det vi alle er forskellige, og at vi alle har hver vores unikke måde, at være til og opleve på. I det daglige arbejde har vi fokus på barnets udviklingspotentiale. Vi tager udgangspunkt i barnets stærke sider for at øge deres selvværdsfølelse. Vi sætter ord på deres følelser og handlinger. Vi støtter, guider og leder børnene på vej i det sociale samspil.

Vi bestræber os på, at opbygge tætte relationer og give anerkendelse til både børn og forældre ud fra det udgangspunkt, at alle gør det bedste de kan, ud fra de forudsætninger de har.

 

Vi er inspireret af forskellige retninger og metoder. Her kan vi nævne;

Rasmus Alenkærs teori om kvalitativ inklusion. Vi tager afsæt i hans formulering om, at alle mennesker kan deltage i mange forskellige fællesskaber, og at nogle mennesker har behov for, at være udenfor de almene fællesskaber i korter eller længere tid. Børnene hos Solsikkerne deltager i stuens fællesskab. For nogle børn er det en krævende opgave at være del af det mindre fællesskab, der er på stuen, da de har brug for ro omkring aktiviteter og lege, mens det for andre børn er hensigtsmæssigt, at øve i at kunne deltage i større eller mindre fællesskaber i den øvrige del af børnehaven. Vi støtter børnene i de relationer, som de opbygger til børn i den øvrige del af børnehaven. Enten ved at invitere de andre børn ind på stuen eller laver legeaftaler på de andre stuer/legepladsen.

Vi bruger elementer fra teorien om Fælles Proaktiv Problemløsning af Ross Greene, hvor udgangspunktet er, at børn opfører sig ordentligt, hvis de kan. Ved at identificere barnets udfordringer kan vi tilrettelægge deres ”læringssti” og guide dem i forhold til at oparbejde de færdigheder, de har brug for.

Sammenfaldende for teorien om Fælles Proaktiv Problemløsning, samt Cand. Psych. Niels Peter Rygårds tanker er, at den gode relation og kommunikation altid er den voksnes ansvar. Det er vigtigt for os at være troværdige og tydelige voksne. Det er den voksne, der sætter rammen og udstikker reglerne, således at hverdagen på stuen bliver forudsigelig for børnene. Forudsigelighed er en vigtig faktor for børnene, der har svært ved at overskue det, der sker omkring dem. Vi tror på, at forudsigelighed, struktur og omsorg giver tryghed. Vi lægger stor vægt på, at børnene føler sig trygge. Trygheden er en forudsætning for, at barnet kan få optimale udviklingsmuligheder.

For at skabe forudsigelighed, planlægger vi gruppens aktiviteter for en periode af gangen. Planen får i også med hjem, så I har mulighed for at forberede jeres barn på kommende aktiviteter. På tavlen i garderoben kan i se dagens aktiviteter visualiseret med billeder af dagens aktiviteter, og sammensætningen af børn og voksne. Det giver børnene tryghed at vide hvad der skal ske i løbet af dagen og med hvem, og det giver jer forældre mulighed for at følge med i, hvad der sker omkring jeres barn. Afhængigt af det enkelte barns behov laves der dagplaner (en strimmel) med billeder at aktiviteter barnet er en del af den pågældende dag.

Indkøring i børnehaven
Hvert barn har to kontaktpædagoger. I den første tid, barnet går i børnehave, er det så vidt muligt kontaktpædagogerne, der tager sig af barnet. Det er ligeledes disse pædagoger, der tager samtaler med forældrene.

Det er vigtigt at i som forældre sætter god tid af til, at hjælpe jeres barn med at få en god start i børnehaven. I skal aftale indkøringen med en af pædagogerne. Vi har erfaring med, at det er vigtigt med en langsom og tryg opstart. For nogle familier kan det være nødvendigt, at afsætte ferie til det.

 

Børn

Gruppen er normeret til 12 børn.

 

Voksne hos Solsikkerne


Malene Patell Andersen, pædagog 37 timer.

Nopphakao Chokaeo, pædagog 30 timer.

Randi Nau, pædagog 37 timer.

Kristina Demant, pædagog 37 timer. 

Eydis Helga Sigurdardottir, pædagog 30 timer.

Mette Gylling Dørup, pædagog 14 timer.

I perioder har vi Pau-studerende i praktikforløb.
 
Åbningstider i børnehaven
Mandag-torsdag kl. 06.00-16.45. Der er personale fra solsikkerne fra kl. 7-16.
Fredag kl. 06.00-16.30. Der er personale fra solsikkerne fra kl. 7-15.45.

Telefon 
Kontoret     63337057  (før kl. 8 og efter 15.30)
Solsikkerne 21662838  (efter kl. 8 og før 15.30)

 

Specialgruppen

Specialgruppen er en del af Børnehuset Møllervangen, som består af vuggestue, børnehave og en specialgruppe.

Solsikkestuen er indrettet med 2 store stuer. Stuerne er samlingspunkt for fælles aktiviteter og hygge. Derudover har vi yderligere 4 rum der, bruges til at spise, spiller spil, tegner, lege med Lego, dukkekrog, tumlerum og gynge.  Vi har en dejlig stor fælles legeplads med masser af buske og hyggekroge, og bakket terræn, en boldbane, samt en dejlig cykelbane. Derudover har vi vores egen legeplads, som vi har mulighed for at lukke af efter behov. På vores egen legeplads er der gynger, legehus, klatrestativ, bålplads og sandkasser. Vi er på legepladsen hver dag. Vi benytter ofte stranden, skoven, børnehavens kolonihave og nærliggende legepladser når vi går tur.  

 

solsikkerne legepladssolsikkerne legeplads

 

 

 

 

 

 

 

 

I ferieperioder, hvor flere personaler afholder ferie samtidig, kan vi være slået sammen med resten af husets børn og voksne.

 

En typisk hverdag hos Solsikkerne

Der serveres morgenmad i børnehavens fællesrum mellem kl. 6-7. Der er mulighed for at få havregryn, havregrød, knækbrød. Som forældre er i altid velkommen til at sætte jer og få en kop kaffe eller the.

Kl. 7.00 møder personale fra solsikkestuen ind i fællesrummet. Her tager vi imod børn og beskeder fra forældre.

Kl. 7.30 går personalet og de børn der er kommet tidligt på solsikkestuen. Stuen bliver åbnet samtidig med, at vi laver stille aktiviteter og forbereder formiddagscafe.

Kl. 9.00 åbner cafeen og de børn, der har lyst til lidt at spise, samles i køkkenet.

Derefter er der leg i børnehaven eller aktiviteter ifølge aktivitetsplanen. Det er også om formiddagen at talepædagog, ergoterapeut og fysioterapeut kommer og arbejder med børnene.

Kl. 11.00 samles vi alle til frokost. Vi tilstræber at spise i små grupper.

Kl. 11.30 slapper alle af eller leger stille lege.

Kl. 12.30 går vi på legepladsen.

Ca. kl. 14.00 samles vi til eftermiddagscafe, hvorefter børnene leger.

Kl. 16.00 går det sidste personale hos Solsikkerne hjem, og derefter er der pasning i fællesrummet/på legepladsen, indtil børnehaven lukker.

 

Aktiviteter

Aktiviteter planlægges med udgangspunkt i børnenes behov og interesser. Alt efter aktiviteternes indhold, deles børnene op i mindre grupper. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Eksempel på en ugeplan/månedesplan

Obs! Der kan forekomme afvigelser og ændringer i forhold til skemaet.

Kl.

mandag

tirsdag

onsdag

torsdag

fredag

8-9.00

Åbning af stuen. Modtagelse af børn og 2 legestationer med voksne

Åbning af stuen. Modtagelse af børn og 2 legestationer med voksne

Åbning af stuen. Modtagelse af børn og 2 legestationer med voksne

Åbning af stuen. Modtagelse af børn og 2 legestationer med voksne

Åbning af stuen. Modtagelse af børn og 2 legestationer med voksne

9-9.45

Håndvask, rundkreds og formiddagsmad

Håndvask, rundkreds og formiddagsmad

Håndvask, rundkreds og formiddagsmad

Håndvask, rundkreds og formiddagsmad

Håndvask, rundkreds og formiddagsmad

10-10.45

Fælles samling med den øvrig del af børnehaven og vuggestuen

 

Legeplads:

Mette og to børn

Randi og to børn

Eydis og et barn

Kristina og et barn

Malene og to børn

Pau og to børn

 

 

Fokus er Rolleleg/turtagning

 

Mette og to børn

Randi og to børn

Eydis og to børn

Kristina og et barn

Malene og et barn

Pau elev og to børn

Fokus er motorik

Alle børn er på skift sammen med fysioterapeut og ergoterapeut i små forløb der tager udgangspunkt i det enkelte barns behov.

 

Sang og musik

Børnene er fordelt imellem de voksne

Fokus er sprog

Eydis og

Kristina og to børn

Randi og et barn

 

Legeplads

Malene og to børn

Mette og to børn

Pau elev og to børn

Fokus på sanser

Yoga med Randi

Hold 1

Fire børn og to voksne

 

Hold 2

Fire børn og to voksne

 

Mette og to børn sanse lege

 

10.45-11.45

Håndvask, rundkreds og frokost

Håndvask, rundkreds og frokost

Håndvask, rundkreds og frokost

Håndvask, rundkreds og frokost

Håndvask, rundkreds og frokost

11.45-

12.15

hviletid

hviletid

hviletid

hviletid

hviletid

12.15-14

legeplads

legeplads

legeplads

legeplads

legeplads

14-14.30

Håndvask og eftermiddagscafe

Håndvask og eftermiddagscafe

Håndvask og eftermiddagscafe

Håndvask og eftermiddagscafe

Håndvask og eftermiddagscafe

14.30-15.30

 

Leg og ipad.

Oprydning af stuen

 

Leg og ipad.

Oprydning af stuen

Leg og ipad.

Oprydning af stuen

Leg og ipad.

Oprydning af stuen

Leg og ipad.

Oprydning af stuen

15.30-16

Stuen lukker af og samles med den øvrige del af børnehaven

Stuen lukker af og samles med den øvrige del af børnehaven

Stuen lukker af og samles med den øvrige del af børnehaven

Stuen lukker af og samles den øvrige del af børnehaven

Stuen lukker af og samles med den øvrige del af børnehaven

 

Vi har bla. fokus på:

  • Mundmotorik
  • sprogleg
  • Musik og bevægelse                                        
  • Kreative aktiviteter
  • Gåture i naturen/kolonihaven                                                
  • Selvhjulpenhed
  • Rolleleg
  • Turtagning
  • Imitation og spejling   

Samarbejde med forældrene 

Vi lægger stor vægt på den daglige kontakt med forældrene. Vi bestræber os hver dag på, at fortælle om jeres barns dag. Det kan være i form af, ”garderobesnak”, billede dokumentation, bog imellem institutionen og hjemmet og igennem AULA/skærmen.

Vi holder løbende trivselsmøder, hvor vi snakker om stort og småt. Det er både, når vi i børnehaven og jer forældre syntes, der er et behov.

Når børnene har gået hos os i 1-2 uger holder vi et opstartsmøde. Her vil vi gerne høre lidt om jeres baggrund, særlige hensyn, familieforhold og barnets udfordringer.

Efter 1,5 mdr. vil en af kontaktpædagogerne gerne besøge jer i jeres hjem. Det betyder noget for barnet, at vise sit hjem frem og skabe god forbindelse mellem hjem og institution.

Når jeres barn har gået i specialgruppen i ca. 3 mdr. vil I blive inviteret til et målsætningsmøde. Der er målsætningsmøde 2 gang om året, hvor evt. samarbejdspartnere også vil blive inviteret. Vi tager udgangspunkt i det enkeltes barns udfordringer og udviklingspotentialer. Sammen med forældrene og samarbejdspartner sætter vi mål for vores pædagogiske tiltag i forhold til barnet.

 

Udvidet forældresamarbejde

Vi har fokus på hele familiens trivsel for at skabe de bedste udviklingsbetingelser for barnet. Det er derfor en del af vores samarbejde med forældrene at

Mette som er uddannet børne- og familiekonsulent tilbyder et forløb, hvis der i familien fx er udfordringer i kravsituationer og konflikter fylder meget i jeres hverdag.

Randi har erfaring med Marte Meo, og kan ligeledes tilbyde et forløb, hvis i oplever at være kørt fast, i en af hverdagens rutiner. Fx tandbørstning. Marte Meo er en videobaseret metode til, at se på kommunikation og samspil, og skabe ændringer.

Forløbet kan ske på baggrund af både forældres eller vores opfordring.

Nyborg Kommune tilbyder derudover familiestue. (Se vedlagte folder eller på kommunens hjemmeside)

 

Samarbejdspartnere

Vi samarbejder med Psykolog (Pædagogisk psykologisk rådgivning i Nyborg kommune), børneterapeuterne (fysioterapeut og ergoterapeut), talepædagog, og sagsbehandlere.

Samarbejdspartnerne er tilknyttet efter behov.

 

Forældreansvar

Vi forventer, at I som forældre tager ansvaret for en del af de praktiske ting omkring jeres barn. I forbindelse med aflevering/afhentning, skal I skrive jeres barn ind/ud på skærmen. Vi skal have besked, hvis en anden person henter jeres barn.

Holder jeres barn en fridag eller lignende, vil vi gerne have besked inden kl. 9.00. I kan give besked pr. telefon eller over AULA

I tilfælde af sygdom, skal vi have besked. Vi påtager os kun at give medicin hvis sygdommen er af kronisk art eller medicin udskrevet fra lægen.

Ændres barnets hjemmesituation, vil vi gerne orienteres for at kunne støtte bedst muligt op omkring barnet. Det er vigtigt for os, at have en god og åben kommunikation for at sikre det gode samarbejde og skabe de bedste udviklingsbetingelser for det enkelte barn.

 

Medbring skiftetøj til alt slags vejr.

Det skal være praktisk tøj, der kan tåle at blive beskidt. Da børnene kan blive både våde og beskidte i løbet af dagen, er det nødvendigt med 2 sæt skiftetøj. 

På våde dage er det godt med gummistøvler og regntøj, der er så stort, at børnene kan have det udenpå deres almindelige overtøj eller tykke trøje.

Husk tydeligt navn i tøj og sko, så vi kan finde den rette ejermand.

Vi opfordrer forældrene til, at hjælpe med at holde orden i deres barns garderobe, samt at skiftetøj og regntøj ikke ligger i plastikposer, der kan benyttes til leg.

Bruger dit barn ble skal i selv have dem med.

Hold jer informeret om hvad der sker på stuen ved at læse på skærmen/tavlen hver dag.

Madordning
Vi har eget køkken, hvor Stine sørger for fuld forplejning. Vi tager hensyn til fødevareallergier og religion.

Fødselsdage
Vi fejrer gerne fødselsdage. Om den skal holdes i børnehaven eller hjemme hos jer er op til jer. Vi vil gerne aftale det i god tid. Hvis I holder fødselsdag i børnehaven så kan barnet vælge hvad der skal deles ud i køkkenet. Det kan f.eks. være en bolle med pålægschokolade eller en flødebolle.

 

Forældrebestyrelsen

I henhold til styrelsesvedtægten skal forældrebestyrelsen bestå af fem forældrevalgte

medlemmer, to medarbejderrepræsentanter, samt to suppleanter.

Lederen af institutionen er sekretær.

Desuden bestræber vi os på, at der altid er en forælder fra specialgruppen repræsenteret.

Inden udgangen af september måned holdes forældremøde med valg til bestyrelsen.

I lige år vælges tre forældrerepræsentanter og i ulige år to. Valgperioden gælder i to år

fra d. 1. oktober. Suppleanter vælges for et år ad gangen.

 

Information

Bestyrelsen mener, at information er vigtig, for at der kan skabes en god dialog mellem

Børnehaven og forældre. Det gælder både den daglige information mellem personalet og forældrene – og informationen fra bestyrelsen til forældregruppen. Efter hvert bestyrelsesmøde ophænges et referat på forældreopslagstavlen. Møderne er åbne for alle interesserede efter aftale med formanden for bestyrelsen.

Bestyrelsen modtager gerne henvendelser fra forældregruppen om ris og ros, nye ideer eller forslag til emner, der kan tages op på bestyrelsesmøderne. Det skal dog være emner af principiel karakter (ikke person sager). Bestyrelsen holder møder ca.  seks gange årligt.

 

Vi glæder os til et godt samarbejdeJ

 

solsikkerne