Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Sundhed -og sygdomspolitik

Retningslinjer for sygdom og sundhed i Børnehuset Møllervangen.

Vi vil gerne tilbyde børn et miljø, hvor de ikke bliver unødige syge og smittet med div. Sygdomme. For et barn, som ikke er helt frisk, kan det være svært at være i sammenhæng med mange børn, hvor barnet skal kunne udsætte sine behov, deles om de voksnes opmærksomhed, og indgå på en positiv måde i fællesskabet. Derfor opfordrer vi jer forældre til at finde en løsning, hvor barnet kan blive hjemme og samle kræfter til at klare hverdagens udfordringer.

 

Syge børn må ikke komme i institutionen.

Et barn med en smitsom sygdom må først komme i institutionen igen, når det ikke længere smitter.

Et barn er syg når

Det ikke er frisk nok til at indgå i dagligdagens aktivitet


Har feber

Har diarre og opkastninger

Influenza og div. Børnesygdomme

Barnet må komme i institution, når det er i behandling for: smitsom øjenbetændelse, børneorm og lus.

 

Hvis jeres barn bliver syg i institutionen.

Vi vil kontakte jer, så I kan hente jeres barn.
Barnet bør blive hjemme indtil det er helt frisk – vi anbefaler en sygdomsfri dag hjemme. Dette er for at støtte barnets immunforsvar, således at barnet ikke hurtigt får en ny sygdomsperiode.
Vi er klar over at alle er pressede og skal passe deres arbejde – men mange børn kommer for tidligt af sted igen efter konstateret sygdom.
Dette er også for både at vise hensyn og ansvar overfor det syge barn –  og dets kammerater og personalet i institutionen.

Små børn vil sjældent selv kunne fortælle, at det er utilpas. Det vil derfor være det pædagogiske personale, som vil se at barnet ikke er frisk, som vil se at barnet er påvirket, er træt, har blanke øjne, virker utilpas, og at det er svært og krævende for barnet at indgå i dagens aktiviteter. 

Et barn behøver ikke at have feber for at være syg. Vi tager ikke børnenes temperatur i institutionen, da temperaturtagning kan være grænseoverskridende for barnet. Vi vælger at vurdere barnets almentilstand, har barnet blanke øjne, har barnet en anderledes lugt fra munden, tager barnet sig til ørerne, er barnet smågrædende og pjevset, løber næsen ustandseligt, vil barnet hverken spise eller drikke, dette er eksempler på faktorer vi vurderer ud fra.

 

Ved medicinsk behandling

Hvor det ikke er muligt at behandle derhjemme og hvor barnet tager det frivilligt, hjælper vi gerne hvis:
Medicinen kommer i original indpakning, hvor barnets navn fremgår og medicinen er ordineret af lægen.

 

Hvad gør vi 

Vi vasker hænder med børnene før Hvert måltid.
Hjælper børnene med håndvask efter toiletbesøg
Spritter hænder efter vi har tørret næse
Spritter puslebordet af efter bleskift

Vi tørrer dagligt alle håndtag af med sprit

 

Vi anbefaler alle at vaske hænder eller spritte af, når man kommer og går. Der hænger sprit ved indgangen J